Her er Shades of the Sixties

 

Shades Of The Sixties er et band fra Vestfyn, som spiller alle de gode gamle 60’er numre, der er et must til enhver fest. Musik som man ikke kan sidde stille til, og som alle kan synge med på.

Medlemmerne i Shades Of The Sixties er en flok halvgamle drenge, som aldrig rigtig er blevet voksne, og som nu har slået sig sammen om dette herlige band. Vi har alle spillet i flere forskellige sammenhænge – i orkestre som f.eks. Five to Rock, Dance On, Assens Harmoniorkester, Tobaksgaardens Jazzband m.v.

Nu er det musik fra 60’erne det gælder! Af taknemmelighed til den store indflydelse 60’er musikken har haft, er det nu på tide at lave vores egne versioner af den bedste musik.

Da vi har mange års erfaring med at spille til diverse arrangementer, har vi været en del rundt på forskellige spillesteder og festlokaler.

Du kan derfor være sikker på at vi opfører os 100% professionelt, og kommer godt ud af det med både tjenere, serveringspersonale, ejere af spillesteder og andre der arbejder for at du får en god fest/arrangement.

Vores primære formål er at alt forløber glat, og at du som arrangør ikke skal spekulere på om musikken nu lykkes. Det har vi helt styr på, og både lys og lyd er trygge hænder hos Shades of the Sixties.

Så alt i alt kan du forvente et orkester der opfører sig yderst professionelt med stor respekt for alle parter, der er med til at sikre dig et godt arrangement.

Hvis du har lyst til at vide mere om os, eller har lyst til at booke os til et arrangement, er du meget velkommen til at sende os en mail, eller ringe på tlf. 24 81 07 28